Formål
Formålet med nedenstående litteraturoversigter er at give undervisere et inspirationsoplæg til relevant litteratur med afsæt i faget LG´s kompetencemål, baseret på forsknings- og udviklingsviden. Litteraturoversigterne er på ingen måde tænkt som en kanon. Listerne er tænkt som inspirationslister til underviserne først og fremmest med henblik på litteratur til de studerende og er ikke udarbejdet i et opkvalificeringsperspektiv for underviserne.
Generelt
For at imødekomme såvel fagets bredde og dybde samt forskellige perspektiver inden for de forskellige områder (med forskellige hovedområder og kompetenceområder) har vi valgt at lave fyldigere lister end opdraget fra LLN lagde op til.
Listerne skal ses som dynamiske lister, der bør udvikle og forandre sig med tiden.
Vi har valgt at have overlap af titlerne i de nedenstående afsnit, idet netop LG´s forskellige faglige områder overlapper hinanden(jf. kompetencemål), og fordi litteraturen kan / bør læses med forskellige perspektiver.
Litteraturoversigterne er blevet udarbejdet med hensyntagen til gruppens ressourcetildeling.
Den samlede oversigt er udarbejdet af:
Lisbet Rask (KP), Ebbe Kromann (KP), Else Bengaard Skibsted (VIA), Lisbeth Lunde Frederiksen (VIA), Hanne Lisbet Kidde (UCL), Lone Wulff (KP), Mette Bruun(Absalon),Winnie Østergaard (UCN),Per Holst Hansen (UCSYD) og Laksmi Sigurdsson (KP)
Litteraturoversigterne er opdelt i underoversigter for henholdsvis hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed, herunder Elevens læring og udvikling, Undervisningskendskab, Specialpædagogik, Undervisning af tosprogede elever og hovedområdet Almen dannelse. Kristendomskundskab, Livsoplysning, Medborgerskab.
Hovedområde 1 – søgestrategi
I hovedområde 1: Pædagogik og lærerfaglighed har vi først og fremmest valgt at tage udgangspunkt i erfaringer og viden fra de fag i den gamle læreruddannelses der har dannet baggrund for det nye fag ”Lærerens grundfaglighed” i LU 13. Begrundelsen herfor har været, at en sådan ”vidensbase”, oparbejdet gennem mange års erfaringer og viden af velkvalificerede kolleger, ikke blot må forkastes men revurderes med det nye fags kompetencemål for øje.
Alle oversigterne er udarbejdet ud fra nedenstående kilder og databaser.
A)Eksamensredegørelser fra UC´ernes læreruddannelser i 2013 for fagene: Pædagogik, didaktik, psykologi, specialpædagogik, dansk som andet sprog, Hvis der på de enkelte læreruddannelser har været litteraturgrundlag for de moduler, der er i gang i det nye fag LG er disse også indgået. Der har været indhentet 2 eksamensredegørelser hvert fag fra hver læreruddannelse fra de undervisere, der har efternavn først i alfabetet.
B)UC viden – færdige artikler, bøger og projekter
C)Evainstituttets publiceringer (i tidsrummet 2008- 2013)
D)Dansk Clearing house´ publiceringer (i tidsrummet 2008-2013)
E)Ressourcepersonernes (den landsdækkende faggruppe) viden
Derudover har de forskellige kompetenceområder, hvis tidsressourcerne gav mulighed for det også inddraget andre kilder. Hvis dette er tilfældet nævnes det i indledningen til afsnittet.
Gradueret søgestrategi
I forhold til kategori A og B har der været tale om en gradueret søgestrategi
Trin 1.
Ad A) Bøger og udsnit af bøger, rapporter og artikler som hyppigst er anvendt i de udvalgte eksamensredegørelser fra 2013 i faget pædagogik.
Ad B) Relevante søgeord inden for kompetenceområdet er blevet identificeret og derved brugi søægningen.Søgeordene præciseres i de respektive underafsnit.
Trin 2
Ud fra trin 1 udvalgte studier er de fremadrettede anbefalinger på litteratur trukket ud ved hjælp af evalueringskriterierne for al udvælgelse.
Kriterier for udvælgelse
Kriterierne for udvælgelse af litteratur har været litteratur der
- hovedsageligt baseres på forsknings- og udviklingsviden
- belyser og behandler relevante temaer i forhold til faget LG´s viden- og færdighedsmål
- er alment for skole og undervisning og ikke specifik har fokus på et bestemt fag
Hovedområde 2 – søgestrategi
I hovedområde 2: Almen dannelse. Kristendomskundskab, Livsoplysning, Medborgerskab er der er taget udgangspunkt i studieplaner til KLM i LU 13, da de første kompetencemålsprøver allerede er afholdt i januar 2014 og arbejdet med både det nationale modul og lokale moduler er godt i gang, idet prøven de fleste steder afholdes sommeren 2014. Det virkede derfor ikke relevant at gribe tilbage til eksamensredegørelser fra LU 2007. Vi har suppleret med eksempler på relevant aktuel forskningslitteratur samt rapporter fra udviklingsarbejder.
Hovedområde 1: Pædagogik og lærerfaglighed
Hovedområde 2: Almen Dannelse: Kristendomskundskab, Livsoplysning, Medborgerskab